[1. It has been thought best to give such citations for the most part in translation.]
Antonius: Venner, Medborgere, giver mig Gehør, jeg kommer for at jorde Cæsars Legeme, ikke for at rose ham. Det Onde man gjør lever endnu efter os; det Gode begraves ofte tilligemed vore Been. Saa Være det ogsaa med Cæsar. Den ædle Brutus har sagt Eder, Cæsar var herskesyg. Var han det saa var det en svær Forseelse: og Cæsar har ogsaa dyrt maattet bøde derfor. Efter Brutus og de Øvriges Tilladelse--og Brutus er en hederlig Mand, og det er de alle, lutter hederlige Mænd, kommer jeg hid for at holde Cæsars Ligtale. Han var min Ven, trofast og oprigtig mod mig! dog, Brutus siger, han var herskesyg, og Brutus er en hederlig Mand. Han har bragt mange Fanger med til Rom, hvis Løsepenge formerede de offentlige Skatter; synes Eder det herskesygt af Cæsar--naar de Arme skreeg, saa græd Cæsar--Herskesyge maate dog vel væves af stærkere Stof.--Dog Brutus siger han var herskesyg; og Brutus er en hederlig Mand. I have alle seet at jeg paa Pans Fest tre Gange tilbød ham en kongelig Krone, og at han tre Gange afslog den. Var det herskesygt?--Dog Brutus siger han var herskesyg, og i Sandhed, han er en hederlig Mand. Jeg taler ikke for at gjendrive det, som Brutus har sagt; men jeg staar her, for at sige hvad jeg veed. I alle elskede ham engang, uden Aarsag; hvad for en Aarsag afholder Eder fra at sørge over ham? O! Fornuft! Du er flyed hen til de umælende Bæster, og Menneskene have tabt deres Forstand. Haver Taalmodighed med mig; mit Hjerte er hist i Kisten hos Cæsar, og jeg maa holde inde til det kommer tilbage til mig.
Den Første af Folket: Mig synes der er megen Fornuft i hans Tale.
Den Anden af Folket: Naar du ret overveier Sagen, saa er Cæsar skeet stor Uret.
Den Tredje: Mener I det, godt Folk? Jeg frygter der vil komme slemmere i hans Sted.
Den Fjerde: Har I lagt Mærke til hvad han sagde? Han vilde ikke modtage Kronen, det er altsaa vist at han ikke var herskesyg.
Den Første: Hvis saa er, vil det komme visse Folk dyrt at staae.
Den Anden: Den fromme Mand! Hans Øien er blodrøde af Graad.
Den Tredje: Der er ingen fortræffeligere Mand i Rom end Antonius.
Den Fjerde: Giver Agt, han begynder igjen at tale.